Er du arbejdsafhængig
Spørger du af og til dig selv, eller siger venner og familie til dig, at du arbejder for meget og at der er andet, som du gør for lidt (f.eks. slapper af, har det sjovt, prioriterer sociale aktiviteter og andet)?
Så kan du eventuelt have udviklet en usund måde at bruge arbejdet på – usund fordi det betyder, at du kommer til at “snyde” med dine behov. Ved at arbejde meget kan du gå glip af mange af de ting, som gør livet rart og som giver dig en sund balance i krop og sind. Men måske er det bevidst eller delvist bevidst, at du bruger arbejdet til at skjule dig bag – måske fordi der er dele af livet som er for besværlige at have med at gøre?? Arbejde kan fungere som et misbrug!
Hvis du får en tanke om, at det måske kunne være sådan, så er der grund til at stoppe op, og hive sig selv den gave at undersøge, om det kunne være sandt. Det an godt være svært, og der er også en mulighed for at du kan komme til at bebrejde dig selv noget, hvis din undersøgelse viser sig at pege på en skæv prioritering.
En kærlig undersøgelse – ikke en straffesag
Vigtigt: Der er altid mange gode grunde til at man kan udvikle en usund balance, og jeg har endnu aldrig mødt den person med en afhængighed af nogen art, som har besluttet sig for at udvikle den slags adfærd for at skade sig selv, eller det forhold man har til andre. Desværre er det ret almindeligt at komme til at rette en bebrejdende finger mod sig selv, hvis det viser sig, at man har udviklet usunde mønstre. Prøv at gennemføre undersøgelsen som en kærlig undersøgelse og ikke som en straffesag.
Mønstrene er som regel forskellige fra person til person. Fordi der er nogle tendenser til, at en bestemt adfærd kan være svær at håndtere, betyder det ikke nødvendigvis, at der er noget galt. Men hvordan skal man bære sig ad, hvis man gerne vil undersøge tingene lidt nærmere?
Nedenfor ser du en selv-test, som er almindelig brugt i forbindelse med at afgøre, om man kan være ramt af arbejdsafhængighed (“workaholic”). Det er vigtigt, at du ikke betragter testen som andet end en vejledende igangsætter. Det er ikke en diagnose – blot en måde at stille spørgsmål til dig selv.
Sådan bruger du testen
Når du har udfyldt selvtesten, kan du prøve at se på de spørgsmål, som du har besvaret med “ja”.
En måde at vurdere på kunne være, at du giver hvert punkt points, så 0 er et udtryk for at der ikke er nogen skadevirkning over hovedet og ingen behov for ændringer, og 100 står for voldsomme skadevirkninger, og at det er meget nødvendigt, at du foretager ændringer.
Du kan spørge dig selv, hvilke konsekvenser det har for dig, at du prioriterer dit arbejde på denne måde. Du kan også spørge: “Hvad koster det mig, at jeg prioriterer sådan – hvad går jeg glip af?”.
Måske kan du også mærke, hvad der sker indeni, hvis du får en fornemmelse af, at du måske arbejder så meget, at det går ud over andre behov . Kan du eventuelt registrere en indre stemme, som vil bagatellisere eller gerne vil forklare, hvorfor det bliver nødt til at være sådan. Det kan være et tegn på, at du faktisk er afhængig – eller ufri – i dit forhold til dit arbejde. Samtidig kan du måske også vurdere, hvor nødvendigt det vil være med en forandring.
Vær forberedt på, at det kan være vanskeligt at besvare disse spørgsmål, og måske bliver du lidt forlegen eller flov ved tanken om, at du kunne have et problem. Hvis det er svært for dig at vurdere eller hvis du har en fornemmelse af, at du har svært ved at være helt ærlig eller objektiv i din vurdering, så kan du forestille dig, at du er en af dine venner, som kender dig godt, og udfylde testen igen (måske kan du få vedkommende til at hjælpe dig med det) og spørge dig selv, hvad din ven tænker om den måde du vælger at arbejde på.
Hvad gør jeg, hvis jeg måske er afhængig af mit arbejde?
Der er meget du kan gøre for at lave lidt om på vanerne, og hvis du ikke har noget imod at “spille med åbne kort”, så er noget af det bedste du kan gøre , at du fortæller det til andre – nogen som går ind for dig – og snakker med dem om, hvordan de ser dit problem, om de kender det fra sig selv, og hvad de eventuelt ville foreslå at du kunne gøre. Igen er det virkelig vigtigt at du ikke går i gang med at straffe sig selv. Ros i stedet dig selv for, at du har modet og interessen i dig selv til, at du vil gøre en indsats for at få det rigtig godt. Måske kan du også sige til dig selv, at du er en god forælder, som tør kigge på, om du kunne blive endnu bedre til at prioritere dine børn / kæreste, og nu har du chancen. Du har chancen for at opdage, at dine nære sandsynligvis vil værdsætte dit nærvær og kontakt meget højere end nogle materielle værdier – du er mere værd end penge – selv om du måske kan have svært ved at tro på det.
Hvis jeg går i stå eller slet ikke kan komme i gang
Det kan være en god ide at kontakte en en terapeut eller en psykolog, som har erfaring med afhængighed. Hvis skammen banker på, eller du ikke kan finde de ord, der skal til, for at snakke med andre om det, så kan det være en hjælp med en professionel, som har erfaring og som også har tavshedspligt. Det kunne måske være et af de vigtige skridt på vejen til at bryde en vane med, at du forlanger af dig selv, at du altid skal kunne klare alle opgaver alene.
Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvis du har brug for min hjælp: Du er velkommen ti at skrive eller ringe til mig, så vi kan få en snak om dit problem. en indledende samtale koster ikke noget, og den kan sikkert få dig videre i processen. Du er også meget velkommen til at skrive til mig med kommentarer eller spørgsmål.