Traumer
Ordet traume dukker efterhånden op mange steder i det vi læser eller det vi hører om, men det er ikke alle der bruger ordet, som tillægger det den samme betydning. Man kan endda høre nogen bruge begrebet i dagligdags sprogbrug som ”jeg har bare haft en traumatisk dag”. Denne brug af orden er imidlertid meget misvisende i forhold til det, som vi beskæftiger os med i terapien.
Der er forskellige former for traumer, og der er mange måder, vi kan blive traumatiserede på. Det kan ske for alle, og traumatisering skeler hverken til køn eller alder. Det er også meget individuelt, hvad der kan føre til at traumet opstår hos den enkelte. Det som kan traumatisere og skade den ene, er ikke nødvendigvis noget, som alle andre vil reagere på, på samme måde. Men fælles er det, at traumer fra fortiden (som ikke behandles) påvirker nutiden og fremtiden – i større eller mindre grad.
Et traume kan forstås som et sår eller en skade. Og et psykologisk traume opstår, når indre og ydre ressourcer er utilstrækkelige til at håndtere noget der sker i omgivelserne, som opleves som en trussel.
Truslen udefra kan være en enkeltstående begivenhed som f.eks. et overgreb eller det kan være en livssituation som f.eks. omsorgssvigt. Det kan være andres død eller truslen på eget liv. Og det kan være misbrug i familien, vold, fysiske, – psykiske, – eller seksuelle overgreb eller nære familiemedlemmer, som er indsat i fængsel under opvæksten.
Traumer påvirker både hjerne og krop, og de kan udforme sig vidt forskelligt fra person til person. Det samme kan den styrke som traumet har. Konsekvenserne af et traume kan vise sig på vidt forskellige tidspunkter. Det kan være en øjeblikkelig reaktion eller det kan være en reaktion som viser sig som senfølger som optræder årevis efter den eller de udløsende begivenheder. Påvirkninger kan være en hjerne der enten er i kamp-, flugt-, eller frys-”tilstand”, og ofte påvirkes kroppen på en måde, så vi mærker ubehag / uro i tanker, følelser og som fysiske fornemmelser.
Hos nogle forsvinder symptomerne efter uger eller måneder, imens andre udvikler en lidelse i forlængelse af den traumatiske oplevelse.
Når traumet ikke klinger af
Hvis vi ikke er vant til at mærke, forstå og rumme, hvad der sker med os, kan det blive ulideligt. Det vil sige at det føles umuligt at udholde at være i lidelsen og uden en kendt vej ud af lidelsen.Det kan føre til at man kan udvikle uhensigsmæssige måder at reagere på. For at komme af med ubehaget, (som man ikke rigtigt kan sætte ord på ) kan man udvikle en negativ oplevelse af sig selv, af sin egen krop og være selvkritiserende / straffende. Vi kan udvikle en trang til at bedøve os og/eller være selvskadende, for at fjerne det ubehagelige og uhåndterbare. Nogen udvikler PTSD (post traumatisk stress syndrom) på baggrund af traumer, som ikke er bearbejdede.